Det skal fandme være en god dag

Dette er en gribende og personlig beretning om kærlighedens styrke i mødet med Alzheimers. Flemming Østergaard, der som succesfuld erhvervsmand er vant til at håndtere store kriser, står over for sit livs sværeste udfordring, da hans hustru, Inge, bliver alvorligt syg. Fortællingen følger, hvordan sygdommen gradvist nedbryder hende og gør hende afhængig af konstant pleje, mens Flemming kæmper for at bevare hendes værdighed.

Da diagnosen blev stillet, besluttede Flemming Østergaard sig for, at de sammen skulle have det absolut bedste ud af deres sidste tid. Han passede hende i hjemmet så længe som overhovedet muligt og mødte hver dag med en stærk vilje til at skabe gode stunder trods de svære omstændigheder. Bogen beskriver de små, dyrebare glimt af lykke og de kærlige rammer, han insisterede på at opretholde midt i afmagten.

Sideløbende med den personlige fortælling udtrykker han en markant kritik af det danske velfærdssamfund. Han deler sin harme over de lange udredningsforløb og en ældrepleje, der er så presset, at politiske løfter ofte ender som tomme ord. Hans ærlige delinger på de sociale medier har allerede givet genlyd hos tusindvis af mennesker, der står i lignende situationer.

Bogen fungerer som en vigtig stemme og en hjælp til andre familier, der er berørt af demens. Ved at bruge sin gennemslagskraft er Flemming Østergaard blevet en af de mest markante forkæmpere for bedre forhold på området. For at give læseren en bredere forståelse bidrager læge og sundhedskorrespondent Peter Qvortrup Geisling desuden med faglig viden om sygdommens forløb og karakter.